søndag den 24. juni 2018

Accept kontra fornægtelse


Hvad er forskellen på accept og fornægtelse?


Fornægtelse er det modsatte af accept. Accept er en energi, der bevæger sig for at inkludere. Fornægtelse er en energi, som bevæger sig for at ekskludere - en skubbe-væk energi.

At være et helt menneske inkluderer alting, alle dele af selvet, og kan ikke manifestere sig i nærvær af fornægtelse. At ekskludere noget udelukker det fra at være rummet i ubetinget kærlighed.

Alle vores problemer i livet kan reduceres til at være en konsekvens af fornægtelsen af vores følelser. Et forhold mellem sindet og mennesket i os (vores følelser). Vi er både
fornægteren (dommeren) og det fonægtede (det dømte).

Fornægtelse er en modstand mod at erfare. ”Jeg vil ikke se, høre, mærke, føle, tænke, smage eller lugte”. At føle sig som en fornægtet del af selvet er alt andet end en behagelig oplevelse, og vi er ofte villige til at gå rigtig langt for at få accept. Som barn er der næsten ingen grænser for hvor langt vi vil gå for at få kærlighed, mad, ting og tag over hovedet.

Accept bevæger sig for at inkludere "det, som er". Fornægtelse bevæger sig for at ekskludere "det, som er".  

søndag den 18. maj 2014

Hvad er et ego?


Dit ego er den del af dig, som genkender dig som dig. Uden et ego, ville du ikke være i stand til at skelne mellem dig selv og alt andet. Egoet er din fornemmelse af et ”jeg” (et personligt selv). Ego'et i sig selv er ikke noget problem, det er den manglende accept af egoet og dets funktion, der er problemet.

Den del af det personlige selv du identificerer dig med, kaldes ego. Hver gang du siger, jeg er, jeg gør eller jeg har, udtrykker du en selvopfattelse, en mental definition på et fragment af dit ego. Summen af dine selvopfattelser er dit ego – som er den del af selvet, som befinder sig over vandlinien i isbjerg-metaforen.
Når du adskiller dig fra dit indre selv, yin, så bliver du til et ydre selv, et mentalt selv – kaldet ego-fragment.

I det lag af det personlige selv (egoet), vi lever i, er vi fragmenterede. Hvis du forestiller dig laget som et puslespil, der består af en given mængde brikker, så repræsenterer hver enkelt brik et fragment af hele billedet (egoet). Hver enkelt brik er adskilt fra de andre brikker. Hver fragment af dit ego er adskilt fra de andre fragmenter af dit ego, og er en rolle, en attitude eller tilstand du træder ind i. Når vi for eksempel taler om at træde i karakter, taler vi om et skift fra en ego-tilstand (karakterløs) til en anden ego-tilstand (mere karakterfast).

Vi lever i sindet - den mental verden – som er den del af isbjerget, som er over vandlinien.
Når en følelse fornægtes, så er der en brik, der forlader helheden. Sindet skubber den del af selvet ud, som ikke kan accepteres, og ud af resten skaber sindet et ego - i denne sammenhæng kaldet et ego-fragment. For eksempel cutter du en svag (såret) del af, og ud af resten skaber sindet et ego, som for eksempel defineres som styrke. Nu har du et ego-fragment, som siger: ”Jeg er stærk”, og som fornægter en såret følelse, der af sindet bliver defineret (dømt) som svag. Følelsen bliver holdt tilbage (lagret) indeni kroppen, og ego-fragmentet bliver så dit ydre, din facade, din identitet og sociale maske. 

At fornægte er at dømme


At fornægte noget er at dømme det. Domme er det som fortæller os, at vi er slemme eller forkerte på grund af det, vi føler, er eller gør. Når vi identificerer os med fornægtede dele af selvet, føler vi os slemme eller forkerte (skyldige).

Domme er tankeformer, der er knyttet til tænkningen (det kognitive system), og følelsen er kraften bag tankeformen.

Domme fryser en situation i tid, således at tingene ikke kan ændre sig, hvilket sætter os op til at gentage situationer igen og igen. For hver gang vi gentager situationen genoplever vi fortidens negative erfaring, og bliver for hver gentagelse mere og mere overbevidste om at dommen er sand. En dom kunne lyde: ”Konflikter er skræmmende”. Mens sandheden er: ”Jeg erfarede engang en konflikt, som skræmte mig, og jeg har endnu ikke forløst angsten”.
En anden dom kunne lyde: ”Man skal ikke sætte sine forventninger for højt, man bliver bare skuffet”. Mens sandheden er: ”I min fortid har jeg erfaret skuffelse, og jeg har endnu ikke forløst skuffelsen”.

Angst­motiverede domme skaber den illusion, at vi har grund til at frygte noget bestemt i fremtiden eksempelvis afvisning eller svigt, mens sandheden er, at vi allerede i fortiden har erfaret afvisning og svigt, men endnu ikke har helet den sårede del af selvet. Vi projicerer fortidens negative oplevelser ind i fremtiden, hvor vi så søger at kontrollere dem ved hjælp af en undgå­strategi, der eksempelvis kunne være at please andre i den tro, at vi så kan undgå at genopleve afvisning og svigt.

En dom er en tanke, der er frosset i tid. Den optræder i mange former eksempelvis trossætninger, forsvarsmekanismer, retfærdiggørelser, undskyldninger, mentale forestillinger, fortolkninger, tankekonstruktioner eller overlevelsesstrategier.

En tankes sande væsen kan ikke erkendes på dens form, men på hvordan den føles. Hvordan den føles er bestemt af dens intention. Har tanken en fornægtende intention (skjult dagsorden), er det en dom.

De fleste domme skabes, når vores fornemmelse for sammenhæng og ”sund fornuft” forvirres, og vi føler et behov for at definere situationen. Domme sætter etiketter på og giver situationen struktur, men begrænser energiens bevægelser til det mønster som
dommene har skabt. Gennem kontrol skaber vi illusionen om, at vi forstår vores erfaring, og således kan styre udenom en gentagelse af fortidens ”fejl” og ”negative” erfaringer.

Når vi i stedet for at acceptere vores erfaringer dømmer dem, fastlåses energien i et rigidt perceptions ­og adfærdsmønster.

Domme er en måde at give betinget accept på, ved at sige: Jeg kan acceptere det, hvis det er som jeg vil have, at det skal være. I sociale relationer kommer den betingede accept til udtryk gennem: ”Jeg kan acceptere dig, hvis du er, som jeg vil have, at du skal
være”.

Hvordan finder jeg mine domme? Domme er noget vi er nødt til at føle. At føle er en sanse­aktivitet i modsætning til tænkning, som er kognitive aktiviteter i sindet. 


Accept kontra fornægtelse?


Fornægtelse er det modsatte af accept. Accept er en energi, der inkluderer. Fornægtelse er en skubbe-­væk-­energi.

At være et helt menneske inkluderer alting, alle dele af selvet, og kan ikke manifestere sig i nærvær af fornægtelse. At ekskludere noget udelukker det fra at være rummet i ubetinget kærlighed.

Alle vores problemer i livet kan reduceres til at være en konsekvens af fornægtelsen af vores følelser. Et forhold mellem sindet og mennesket i os (vores følelser). Vi er både
fornægteren (dommeren) og det fonægtede (det dømte).

Fornægtelse er en modstand mod at erfare. ”Jeg vil ikke se, høre, mærke, føle, tænke, smage eller lugte”. At føle sig som en fornægtet del af selvet er alt andet end en behagelig oplevelse, og vi er ofte villige til at gå rigtig langt for at få accept. Som barn er der næsten ingen grænser for hvor langt vi vil gå for at få kærlighed, mad, ting og tag over hovedet.

Accept bevæger sig for at inkludere og fornægtelse bevæger sig for  at ekskludere. 



Hvordan behandler du dine følelser?


Vores ”negative” følelser er ikke skabt i nu'et, hvor vi oplever dem. Negative følelser er "sår", som stammer fra fortidens traumatiske erfaringer. Vores problemer med os selv og andre er bygget op omkring "sår", som aldrig er blevet accepteret, forløst og taget læring fra. . . 


Alle vores problemer kan ses som en konsekvens af, at vi i fortiden har undladt at acceptere det, i os selv, som følte sig skidt tilpas. 

Før jeg viser dig, hvordan du kan acceptere dine følelser, vil jeg tydeliggøre, hvad det er, vi ubevidst gør, som hindrer accepten i allerede at eksistere.

Vi opfatter negative følelser som noget, der skal bekæmpes. Vi kæmper med os selv, og vi kæmper med vores følelser – vi kæmper med vores udseende, vægt, fortid, børn, partner, søskende, jalousi, forældre, sygdom, depressioner, vrede,
ensomhed, frustrationer, selvhad, tomhed, indre dæmoner, sorger, savn og længsler.

Når vi møder noget, vi ikke umiddelbart føler os godt tilpas med, reagerer vi med modstand – det ”negative” skal skubbes væk,  ubehaget skal bekæmpes. Under overfladen af vores forestilling om, at vi er sociale væsener, eksisterer der en tro på, at negativt skal bekæmpes med negativt. Udadtil lever vi i vores positive forestillinger om os selv, mens vi indadtil har en negativ interaktion kørende med os selv. I den indre dialog kan du iagttage dig selv træde ind i rollen som den bedrevidende forældre overfor en del af dit selv. Du kan irettesætte dig selv, belære dig selv, skælde ud på dig selv, bebrejde dig selv, kritisere dig selv, moralisere over dig selv, nedgøre dig selv og så videre.

Hvad er en negativ følelse?

En ”negativ” følelse kan for eksempel være en følelse af
usikkerhed, frustration, ensomhed, fjendtlighed, jalousi, tomhed, angst, vrede, tvivl, forvirring, utryghed eller bekymring. En negativ følelse kan defineres som en barne-del af selvet. Det indre sårede barn. En del af dit selv, som aldrig blev mødt og anerkendt som en værdifuld del af selvet, men blev ladt tilbage i barndommens glemsel.

At være barnlig (lig et barn) opfatter vi ofte som et skældsord.  ”Vær ikke et lille barn (uselvstændig), vær stor og stærk (selvstændig) og perfekt”.

Kan man se følelser?

Hvis du gerne vil vide hvordan en fornægtet følelse ser ud, så kan du vælge at visualisere en følelses-del af selvet. Du kan spørge: ”Hvordan ser et utrygt barn ud”. Eller du kan spørge: ”Hvis utryghed havde en krop, hvordan ville den så se ud”. 

Accept kontra fornægtelse

Hvad er forskellen på accept og fornægtelse? Fornægtelse er det modsatte af accept. Accept er en energi, der bevæger sig for at inklude...