søndag den 18. maj 2014

At fornægte er at dømme


At fornægte noget er at dømme det. Domme er det som fortæller os, at vi er slemme eller forkerte på grund af det, vi føler, er eller gør. Når vi identificerer os med fornægtede dele af selvet, føler vi os slemme eller forkerte (skyldige).

Domme er tankeformer, der er knyttet til tænkningen (det kognitive system), og følelsen er kraften bag tankeformen.

Domme fryser en situation i tid, således at tingene ikke kan ændre sig, hvilket sætter os op til at gentage situationer igen og igen. For hver gang vi gentager situationen genoplever vi fortidens negative erfaring, og bliver for hver gentagelse mere og mere overbevidste om at dommen er sand. En dom kunne lyde: ”Konflikter er skræmmende”. Mens sandheden er: ”Jeg erfarede engang en konflikt, som skræmte mig, og jeg har endnu ikke forløst angsten”.
En anden dom kunne lyde: ”Man skal ikke sætte sine forventninger for højt, man bliver bare skuffet”. Mens sandheden er: ”I min fortid har jeg erfaret skuffelse, og jeg har endnu ikke forløst skuffelsen”.

Angst­motiverede domme skaber den illusion, at vi har grund til at frygte noget bestemt i fremtiden eksempelvis afvisning eller svigt, mens sandheden er, at vi allerede i fortiden har erfaret afvisning og svigt, men endnu ikke har helet den sårede del af selvet. Vi projicerer fortidens negative oplevelser ind i fremtiden, hvor vi så søger at kontrollere dem ved hjælp af en undgå­strategi, der eksempelvis kunne være at please andre i den tro, at vi så kan undgå at genopleve afvisning og svigt.

En dom er en tanke, der er frosset i tid. Den optræder i mange former eksempelvis trossætninger, forsvarsmekanismer, retfærdiggørelser, undskyldninger, mentale forestillinger, fortolkninger, tankekonstruktioner eller overlevelsesstrategier.

En tankes sande væsen kan ikke erkendes på dens form, men på hvordan den føles. Hvordan den føles er bestemt af dens intention. Har tanken en fornægtende intention (skjult dagsorden), er det en dom.

De fleste domme skabes, når vores fornemmelse for sammenhæng og ”sund fornuft” forvirres, og vi føler et behov for at definere situationen. Domme sætter etiketter på og giver situationen struktur, men begrænser energiens bevægelser til det mønster som
dommene har skabt. Gennem kontrol skaber vi illusionen om, at vi forstår vores erfaring, og således kan styre udenom en gentagelse af fortidens ”fejl” og ”negative” erfaringer.

Når vi i stedet for at acceptere vores erfaringer dømmer dem, fastlåses energien i et rigidt perceptions ­og adfærdsmønster.

Domme er en måde at give betinget accept på, ved at sige: Jeg kan acceptere det, hvis det er som jeg vil have, at det skal være. I sociale relationer kommer den betingede accept til udtryk gennem: ”Jeg kan acceptere dig, hvis du er, som jeg vil have, at du skal
være”.

Hvordan finder jeg mine domme? Domme er noget vi er nødt til at føle. At føle er en sanse­aktivitet i modsætning til tænkning, som er kognitive aktiviteter i sindet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Accept kontra fornægtelse

Hvad er forskellen på accept og fornægtelse? Fornægtelse er det modsatte af accept. Accept er en energi, der bevæger sig for at inklude...